Genskab dit lækre badekar med maling af badekar

Når et badekar bliver slidt – hvilket alle badekar gør med årene – vil det typisk ikke just indbyde til daglig wellness i form af et karbad. Det er de færreste, som ønsker at lægge sig op i et badekar, som er misfarvet, ridset og skrammet, og som ikke længere er glat og skinnende i overfladen.

På dette tidspunkt begynder de fleste mennesker at overveje, om badekarret skal fjernes – eventuelt skiftes ud med et nyt badekar, eller bygges om til et brusebad. Men hvis du ellers er glad for dit badekar, og nyder et lækkert og helsebringende karbad i ny og næ, bør du tjekke, om dit badekar – bortset fra de overfladiske skønhedspletter – ellers er intakt. Hvis dette er tilfældet, kan du spare udgifterne til nedbrydning af fundamentet omkring dit indbyggede badekar samt bortskaffelse af det gamle badekar og anskaffelse af et nyt. Du kan nemlig med stor sandsynlighed få dit smukke, skinnende badekar tilbage.

Emaljering eller maling af badekar – kan man det?

Mange tror, at et badekar er færdigt, når emaljen er slidt ned. Det er på dette tidspunkt, at aflejringer af kalk og okker begynder at vise sig i form af ru og misfarvede plamager og skjolder omkring armatur, rør og afløb, og i den velkendte rand langs badekarrets kant, der hvor vandstanden typisk når. Men disse grimme misfarvninger samt diverse overfladiske ridser og skrammer kan nemt slibes bort, og badekarret emaljeres på ny.

Ved maling af badekar påføres nyt emaljemateriale, bestående af uretan og akryl. Den nye, skinnende emalje er cirka 24 timer om at hærde op. Hvorpå du atter kan tage dit badekar i brug. Badekarret vil stå som nyt – og det til en brøkdel af den pris, det ville koste at skifte badekarret ud.

Bliv klogere på maling af badekar på badekarsmaler.dk